Å gå ute i terrenget er ei balanseøving. Ikkje berre for musklar og ledd som skal halde deg oppreist, men òg for blikk og tanke. Hugs å sjå opp og sjå deg rundt, ta inn fjella som krinsar deg og himmelen som kvelvar seg over deg og er i stadig endring. Pass på å feste auga til ubetydelege grasstrå, lat deg distrahere av den mest umerkelege rørsla i vasskorpa. Gå i di eiga verd og vit at du deler ho med eit mylder av andre.